Lily Electric

Koncerten var skidegod

Lily Electric er et poprockband. Deres vokalmelodier fænger, og beatet sætter effektivt fut i fodens trampen. Men hvis man hører lidt efter, afslører sangenes stramme kompleksitet sig. Melodierne er både spændende og originale, og rytmesektionen glimrer ved opfindsomme temposkift. Lily Electric er et artrockband.

Således appellerer Lily Electric både til den glade P3-lytter og den kræsne nørd. De lyder sine steder som så vidt forskellige bands som Beatles og Blur, indimellem som Graham Coxon solo og andre steder som Talking Heads og Gang of Four.

Inspirationskilderne fungerer egentlig kun som bøjer i havet, der definerer sejlrenden til De Britiske Øer, for Lily Electric har et personligt og klart defineret udtryk. Den rytmiske opfindsomhed, det opnåede ønske om stor variation og ikke mindst de strengt ornamenterede og meget overbevisende leverede melodier er unægtelig et ambitiøst udgangspunkt, men det falder klokkeklart ud til Lily Electrics fordel.

De forskellige elementer glimrer for sig selv og med hinanden. Guitararbejdet er imponerende. Figurerne skifter ustandselig, både som akkorder og som temaer. Der kippes ubesværet imellem snappe riffs og ekstremt poppede melodistumper. Tilmed står guitarerne klart i lydbilledet uden mere distortion og flere effekter end det akkurat nødvendige.

I det hele taget er der ikke meget grums i Lily Electrics artrock. Deres musik fungerer virkeligt overbevisende i en sublimering af den uspolerede lyd, og deres vellykkede strenghed tillader dem ikke at give sig hen til et af modens mest fortærskede virkemidler, støj. Det bliver ikke pænt og kedeligt af den grund. Lily Electrics tænder viser sig ved overbevisende sammenspil, gode sange og et stramt bid.

Lily Electric er et meget stilrent og vist også bevidst band. Og det kan da også være deres svaghed, hvis de har sådan en. Det er lige før, at de er for gode, og man kan ønske sig, at de lader sig trimle omkuld nu og da, men det skal ikke ligge dem til last her, at de ikke gør det.
- Gaffa - (6 of 6 stars)

I en for længst nedlagt ejendom, som ved første øjekast må være på størrelse med Fyn, og som skriger gammelkommunistiske slagsange til himlen. Lidt udenfor Berlin, den tidligere østlige del, ved breden af floden 'Spree' i det ligeså tidligere østtyske statsradiofonis domicil. I massive bygningskonstruktioner med brede gange og med skinnende blankt linoleum eller sildebensparket på gulvene. I store firkantede rum, med vinduespartier fra gulv til loft. Lokaler der dufter af tidligere tiders magt og efterfølgende mange års tomhed og forfald. I den sydlige fløj, hvor radiofoniens medarbejdere i tidernes morgen har kunnet konsultere deres egen læge, i både køkkenet, venteværelset og konsultationsrummet, har fire danske knægte slået sig ned - med deres trommesæt, guitarer og forstærkere.

Lily Electric forlod Danmark i september 2006, efter at have udgivet en EP på vinyl med efterfølgende airplay på P3, for at sætte kursen mod bofællesskab, øvelokale og studie i den gamle østtyske radio i Berlin. Det er i rammerne omkring den gamle radiostation hvor de, næsten helt alene hjemme i det enorme byggeri, har ført penslen til deres første albumværk - 'You're in the Painting You Saw', som udkommer efter at Lily Electric længe har været omtalt som det spændende nye band fra DK.

På albummet finder du et stort sangpotentiale, hvor mange af kompositionerne er rettet lige til lyttebollen i øresneglen. En sang som tittel nummeret er guf, 'Don't Change The Suit When It's You' har et godt drive og et fedt guitartema og 'Churchbells' dufter godt storladen inspiration fra Beatles og viser tegn på at Lily Electric også tør gøre brug af korstemmer, som mange andre danske bands ikke tør røre ved. Det giver god bredde og dybde i sangene.

Indenfor rammerne omkring den gode sang, har Lily Electric stor styrke, men viser også at der er begrænsninger. 'In Your Room' vel også 'Blasted' er tiltænkt, som et flot værk, men som aldrig når helt ind til mig. 'Do Your Miss Your Feathers' og 'No Art Worth The Look of You' er anonyme og mangler helt klart et hook eller en god idé, i forhold til sange som 'Love Travels Far', 'Do You Beat the Truth In Your Silver Hands' og 'Now I See You Nowhere' som har det rette tempo og dynamik, som ligger lige dér hvor Lily Electric er bedst. Hvor den gode melodi i stramme tøjler kan slippes løs.
- DR.dk (4 of 6 stars)

Her er et band, du med garanti vil høre mere og mere til. Og hvis vi ikke passer på, så får udlandet øjnene op for Lily Electrick, før vi selv giver dem den opmærksomhed, de fortjener.
Som titlerne antyder (f.eks. titelsangen og den smågeniale 'Don’t Change The Suit Whens It’s You'), tænker det danske band ikke helt som os andre. Og det er denne anderledes og forfriskende indfaldsvinkel, der konstant gør dem nye og overraskende. Det er som at få serveret Pet Shop Boys, Björk og The Cure mikset med noget helt nyt og udefinerbart. Nogle gange ved man ikke, hvad man har brug for, før man får det.
- BT (5 of 6 stars)

Rocken har altid bevæget sig i grænselandet mellem kunst og kommercialisme.

Et glimrende eksempel gives af danske Lily Electric, der vandt et million kroner stort sponsorat i en sangkonkurrence, som et multinationalt firma udskrev, og siden har brugt pengene på at forløse deres musikalske visioner og gøre pladekøberne opmærksom på dem. Og albumdebutanternes engelsk inspirerede art-rock med ringlende guitarer, velsiddende lalala-harmonier og ofte ukonventionelle forløb er afgjort værd at investere i. Hvad Lily Electric savner, er et par virkelig mindeværdige melodier, men kvartetten har ikke desto mindre fat om en på én gang begavet og blåøjet sangskrivning, som afgiver fine løfter for fremtiden. Pengepræmier eller ej. - Berlingske Tidende (4 of 6 stars)

Anmelder er vild med blæret ungt rockband

Lily Electrics debutalbum er blæret gennemarbejdet og balancerer elegant mellem det genkendelige og det overraskende.

Bedre sent end aldrig er der nu kommet noget rigtig godt ud af den strenge, monumentale berlinerbygning, som før Murens fald husede DDR’s statsradio. For eksempel forfriskende anderledes og kalejdoskopisk rockmusik med den danske kvartet Lily Electric, der har været et markant undergrundsnavn i et par år.

Nu fungerer Funkhaus Berlin blandt andet som studie, og her har Lily Electric indspillet debutalbummet ’You’re in the Painting You Saw’, som er et blæret gennemarbejdet og godt værk.

Rødder i britisk guitarrock
Inden det udkom forleden, var musikken en tur i London for at blive mixet af Tim Young, der har jobs for The Clash, The Smiths og Björk på sit cv. Han må gerne begynde at prale med sit arbejde for Lily Electric, synes jeg.

For ’You’re in the Painting You Saw’ kombinerer personlige påfund med referencer bagud i rockhistorien i en hverken stivnet eller kryptisk form for alternativ rock.

Man kan høre ekko af eksempelvis de sene 60’eres delikate hippieguitarer og syredrømmende universer som hos for eksempel Jefferson Airplane. Samtid ig lyder de tidlige 60’eres melodiske, britiske guitarrock med The Kinks, The Beatles og mange andre til at have inspireret de fire danske fyre.

Velproducerede eksperimenter
Men heldigvis er sangene ikke parodisk tilbageskuende. Det velproducerede album trækker tråde til fortiden, men fabulerer til nuet og former sig både lyrisk og musikalsk som et syret spejlkabinet, hvor farverne skifter fra pastel til fuld knald.

’Naughty Girl’, der allerede har været et radiohit, er et godt eksempel på, hvor fint Lily Electric balancerer mellem det genkendelige og det overraskende.

Fra de indledende, swingende tunge og fede toner, springer bandet ud i eksperimenterende, hektiske forløb. Det er bare om at springe på. - Politiken (5 of 6 hearts)

Dynamisk og charmerende dansk artrock-debut

Fra Berlin åbner danske Lily Electric op med stil fra første toneklang. Forsanger Bjarke Porsmoses skrøbelige og harmoniske sang ligger smukt lag på lag på åbningsnummeret You’re In The Painting You Saw. Den sprøde guitarlyd på Don’t Change The Suit When It’s You op imod den nonchalante vokal giver en fin klang af Blur ano Leisure, hvilket på ingen måde er en skidt ting, når man nu med stolthed påtager sig stemplet artrock. Det samme gælder for albumhøjdepunktet, den seks minutter lange Love Travels Far, der med sit let introverte slutstykke og Madchester-rytme i den grad bringer gode minder frem om de tidlige 90'ere. Churchbells ringer derimod med lidt for tung rytmesektion og udgør sammen med den simple og lidt fjollede Naughty Girl nogle mindre skønhedsfejl. Hele arrangementet på Do You Bear The Truth In Your Silver Hands er derimod friskt og elegant og er sammen med den affekterede Blasted med til at holde et højt niveau og giver et billede af debutpladen som et af de mest elegant krukkede og sofistikerede danske album i lang tid.
- Gaffa (5 of 6 stars)

”Meanwhile Lily Electric have also supported bands like The Kooks and Maximo Park. An astonishing success after such a short time in the Underground. ”

The Rolling Stone Review, 23.06.07
- The Rolling Stone

8 Songs Minialbum
(EP, 2006, Joyboy)

Lily Electric machen gerne große Schritte: Kaum ein Jahr als Band zusammen, bringt das Quartett mit »8 SONGS« bereits ein Minialbum heraus und zieht voller Abenteuerlust vom heimischen Kopenhagen ins aufregende Berlin. Im Handgepäck haben die jungen Musiker auf ihrer Expedition ins Unbekannte den unverwüstlichen Brit-Gitarrenpop der lebhafteren Ausprägung – mit den drei großen »B« von Beatles, Bowie und Blur – und zwischendurch lärmen die Gitarren wütend wie bei Seachange. Keine Frage: Von dieser breiten Basis aus starten heute viele Bands ihre Reise in Richtung Ruhm und Reichtum. Was für die Dänen spricht, sind Spielfreude, Temperament, Variationsreichtum und ein Händchen für griffige Songs.

»Naughty Girl« etwa, die potenzielle Hitsingle des Albums, ist eine unwiderstehlich treibende Tanznummer, während »There's A Riot Going On« interessante Nebenwege ins psychedelisch-nachdenkliche Lager einschlägt und »Hey Boy« gar an Altmeister Bob Dylan erinnert. Nichts weltbewegend Neues, klar. Aber Lily Electric sind so unverschämt lebendig, neugierig und experimentierfreudig, dass man die Neu-Hauptstädter unbedingt im Auge behalten sollte. (emv)
- Nordische Musik (4 of 6 stars)